Introduktion

Liselund Laboratorium Møn bruger denne side som materialesamling for at inspirere de kunstnere og videnskabsfolk, der løbende arbejder med nye projekter i landskabet på Østmøn.

Liselund Have er indlejret i et landskab med en meget lang og kompleks geologisk, biologisk og mytologisk historie. Den er en af landets bedst bevarede romantiske haver, et æstetisk landskab fra slutningen af 1700-tallet i overgangen fra Oplysningstid til Romantik. Gennem sine maleriske billedkompositioner og organisk styrede former er haven æstetisk forførende og vækker en følelsesmæssig intensivering af at være i verden. Haven er ét menneskes vilje og evne til at orkestrere naturen, så den forfører. 

Liselund Laboratorium Møn vil skabe en dialog mellem tid og sted. Mellem havens historiske datid, områdets komplekse udvikling – og samtiden. Kunstnere og videnskabsfolk bliver inviteret til at komme med deres bud på, hvordan vi forbinder os med værdierne i det kulturhistoriske landskab.

Liselund Have overgik i 2005 til Nationalmuseets samlinger og med Rane Willerslev som direktør, er der sat fokus på at formidle stedet både i forhold til dets oprindelige tanke og den verden, som omgiver det i dag. Liselund Laboratorium er et af Nationalmuseets eksterne udviklingsprojekter.


Performing Landscapes – August 2023
Metropolis Landskab vises i samarbejde med LLM Performing Landscapes fra den 25. til 27. august. Laboratoriet trækker på erfaringer fra Walking Landscapes 2021 og Talking Landscapes 2022. 5 kunstnere arbejder med områdets forskellige kunst og natursyn i  mødet med materialernes og landskabsformernes bevægelser. 

Performing Landscapes 2023, er en række kunstneriske produktioner i 10 landskaber landet over i løbet af sommeren. Støttet af Nordea-fonden. 

12 nedslag – et for hver måned i 2021/22
I 2021/22 lavede laboratoriet et årshjul med 12 nedslag – et for hver måned – som hver for sig forholdt sig til årstiden og det unikke ved haven på netop dét tidspunkt. Med afsæt i havens scenografisk bearbejdede landskab og samspil med Klinteskoven og Møns Klint, – undersøgte og iscenesattes haven kunstnerisk og videnskabeligt, i en levende formidling. Haven, skoven og klinten er et sted, hvor det sansende, det fiktive, det subjektive og det drømmende findes, udfoldes og udfordres. Ligesom kunstnere og kulturinstitutioner eksperimenterer med at udvikle kommunikations- former ønskede dette projekt også at inddrage publikum på nye måder.

Kort historik
I februar 2019 afholdt vi to videns middage med ca. 30 deltagere for at fortælle om projektet, og der var stor interesse for og opmærksomhed omkring Liselund – Den levende Have. I 19/20 har vi afholdt 4 laboratorier – hvor kunstnere , videnskabsfolk, kultur og naturformidlere udviklede ideér til 12 nedslag i haven i 2021. I 2021/22 mødes kunstneren naturformidlere og videnskabsfolk i residencies -på Møn og udvikler konkrete projekter.

Flere har givet udtryk for, at de satte pris på enkeltheden i projektet og de minimale udtryk. Andre har lagt vægt på dialogen mellem kunst, naturvidenskab og historie – perspektiveret af den romantiske landskabshave, Klinteskoven og Møns Klints geologisk tid.

Nedslagne arbejdede med samspillet mellem menneske og biodiversitet; de mange sagn og myter som skoven rummer; med mørke og lys og stilheden som muligheden for alle lyde…
Hvad er der egentlig på og i spil omkring et moderne natursyn?

Foto: Torben Huss

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s