Læs Bente Scavenius, Liselund Den fortryllede have på Møn, Gyldendal, 2010
Kunsthistoriker Bente Scavenius om havens historie
Læs Bente Scavenius, Liselund Den fortryllede have på Møn, Gyldendal, 2010
Antologi —— om kunst, natur og historiesyn i og omkring landskabet Liselund. Samling af tekster der både inspirere os til at forstå Liselund Have og det landskab det er indlejret i, samt landskabet i dag – i lyset af de klimaforandringer og den biodiversitetskrise, som udviklingen de sidste 250 år har afstedkommet.
Video (13 min):
Sociolog André Amtoft i samtale med kunstner Brett Bloom via ZOOM fra Fort Wayne Indiana om deep listening og forsonende økologi: “What does it mean to practice post-fossil fuel subjectivity and culture?”
Optagelse & klip Perle Møhl
OKTOBER/ Cecilie Rubow (lektor i antropologi), Perle Møhl (visuel antropolog) og Ida Langdorf (sociolog) havde kaldt til samling under kastanjetræerne i Liselund Slotspark 4. oktober 2020 .
Mødet var en undersøgelse af fire kastanjer der har vokset sig til en majestætisk størrelse. Da kastanjerne var ved at modne og året fuldbragt, gav træerne ly for en samtale på træ’sk manér. Eftersom ingen vidste, hvordan netop træske samtaler føres, og helt særlig kastanjetræsk, måtte deltagerne eftertænksomt improviserer.
C.W. Eckersberg: Djævlekløften i Liselunds have på Møn, 1809, Olie på lærred, 54.7 x 41.3 cm, SMK
Karin Esmann Knudsen, Havernes kulturhistorie: paradis på jord (Vi har bogen, hvis du vil låne den)
Introduktion: Karen Sybergs anmeldelse i Information: LINK
i samtale med Alberte Clement Meldal på P1 “I skal finde nogle kunstnere der har en vision for fremtiden…” En serie om menneskets forhold til naturen.
https://politikenhistorie.dk/podcast/guldalderen/
Historikerne Anders Olling og Hans Erik Havsteen har lavet en podcast for Politiken Kongerækken om Guldalderen i samarbejde med SMK. Det er et helt fantastisk portræt af den tidsånd som Liselund Slotspark er rundet af på godt og ondt. En moderne historiefortælling – der også beskriver bøndernes slavelignende forhold og giver indsigt i et ekstremt voldeligt samfund. Guldaldermaleriets idylliske fremstilling af den ideale folkekultur, har en bagside.
“Perioden mellem Napoleonskrigene og 1864 skabte det Danmark, vi kender i dag. Her opstod ideen om en særlig dansk identitet, den grundtvigske folkelighed og oplysning fik luft under vingerne og tankerne om et folkestyre fik sit endelige gennembrud i 1848. Derfor er Guldalderen med sin kulturelle og kunstneriske vækkelse siden blevet glorificeret trods nød, social uro og blodige krige.”